Hareskovby

Hareskovby

Den klassiske murmestervilla i skovbrynet var erklæret bevaringsværdig udvendigt, så en tagrenovering med efterisolering og ny kvist krævede omtanke for den oprindelige arkitektur og de originale detaljer. Indvendigt var der knap så mange bindinger, så hvor man tidligere trådte direkte ind i køkkenet, blev der her etableret en luftig entré med gæstetoilet. Køkkenet blev flyttet ud mod haven i åben forbindelse med spisestue / stue og med direkte udgang til terrassen.

På tagetagen blev der skabt mere luft og lys med den nye kvist samt loft til kip og synlige hanebåndsbjælker.