Birkerød

Birkerød

Familien ønskede mere plads og en mere tidssvarende indretning af den ældre, men fine murmestervilla fra 50´erne. Opgaven blev derfor at tegne en tilbygning, som var i tråd med den oprindelige arkitektur, men med en indretning, som passer til en moderne børnefamilie. Køkkenet blev åbnet op og lagt sammen med den oprindelige spisestue. Herfra går man et par trin ned i tilbygningen, som åbner sig mod den store have. Hvor der tidligere kun var et lille kig til haven, blev udsyn og adgang til haven et centralt ønske. Derfor blev der sat stor foldedøre i tilbygningen mod både syd og vest.

På 1. salen blev der indrettet et stort master bedroom med adskilt walk-in-closet. Murmestervillaen blev samtidig renoveret og fik nyt tag, nye kviste og nye energivinduer.