403 Forbidden

403 Forbidden


nginx

Sommerhuse

Buresø 2

Nyt sommerhus med udsigt over Buresø

Huset er et kommende nyt sommerhus på ca. 200m2.
Beliggende med udsigt ud over Buresø vil dette sommerhus bringe naturen helt ind i rummene med de store gulv til loft vinduer. Fokusset har fra start været på omgivelserne, og arkitekturen er udformet således, at øjnene drages mod den flotte udsigt til søen og den grønne natur omkring sig i alle husets rum. Huset skærer sig samtidig ind i landskabet i respekt for omgivelserne på kanten mellem skov og sø. Der er arbejdet med at skabe en glidende overgang mellem ude og inde og med uderum på begge sider af huset.

Forventet byggestart i sommeren 2023





Anneks på Fanø

Anneks på Fanø

Da sommerhuset gik i arv til næste generation, blev der behov for mere plads. Løsningen blev et anneks med tilhørende udhus. Det oprindelige sommerhus er opført i en fordybning i klitterne for at få læ om huset. Det nye anneks måtte derimod gerne placeres højt i landskabet med udsigt til vandet og klitlandskabet. Trods sin beskedne størrelse på bare 15 m2 + 10 m2 udhus er der blevet plads til 4 sovepladser inkl. hems og et lille toilet.

 

 

Buresø

Buresø

Huset er et nyt sommerhus på ca. 150 m2 beliggende i et skovbryn, og udsigten til skoven og de høje træer var derfor vigtig for indretningen og husets formsprog, ligesom det også var vigtigt at bevare nogle af de oprindelige træer på grunden.

Køkkenet er husets hjerte og kan åbnes med store foldedøre mod både nord og syd og nærmest fungere som et udekøkken. Det er samtidig det som binder værelsesfløj og opholdsfløj sammen. Mellemrummene mellem bygningskroppene giver mulighed for mange opholdskroge udenfor, både som overdækket terrasse og som åbne rum med kig til skoven. I forlængelse af badeværelset er der indtænkt en udebruser med direkte adgang fra badeværelset. I kælderen er der plads til både vinkælder, vaskekælder og teknikrum, og huset er forberedt til at kunne bruges som helårsbeboelse.

 

Fotos: Christina Kayser O.