Værdifuld arkitektur hædret af Lyngby-Taarbæk Kommune
NBark får en hædrende omtale
Den 2.oktober 2017 modtog to bygninger Lyngby-Taarbæk Kommunes Arkitekturpris 2017
To boligbyggerier tildelt en særlig, hædrende omtale: Sorgenfrivang II (DOMUS Arkitekter) og Kongestien 56
(Nanna Bering).
Baggrunden for den hædrende omtale for tilbygningen på Kongestien 56 er arkitektens og ejernes respekt for områdets karakter.
Husene på Kongestien blev opført i 1941 som 76 ens huse – i dag har flere fået ændret facade, tagbelægning og forhøjet taget. Nr. 56 hædres som et eksempel på, at en tilbygning til et ældre hus kan indpasses i miljøet ved både at bibeholde og genbruge de oprindelige materialer og samtidig respektere husets oprindelige stil. Eksemplet demonstrerer, at mindre, ældre huse kan bevares og gøres nutidige ved tilbygning frem for nedrivning.
Læs artiklen her på Lyngby-Taarbæk Kommunes hjemmeside